So Shoot Me


Om fotograferingen


Tøjvalg 

Især til små børn, virker tøj i simple farver bedst, de bedste farver er grå og lys blå. Selvfølgelig kan et sort-hvidt og simpelt mønstret outfit også give et super udtryk på billederne, men pas på ikke at overgøre det, fokus skal være på dit barns øjne og ansigt. 
Til gravidfotografering, skal du som minimum medbringe en stram top/kjole, så den store, fine mave kan ses. 
Til fotografering af din familie, må I meget gerne farvekoordinere bare lidt. I behøves naturligvis ikke møde op i sæt, men undgå alt for stor forskelle på farverne. 

Generelt skal man helst undgå kraftigt farvede mønstre, stor skrift på t-shirten, og skrigende farver - selvfølgelig er der undtagelser, men så skal det være med vilje og omgivelserne skal understøtte dette.  

Om fotograferingen

Udendørs: Lokationen aftaler vi på forhånd, jeg har masser af gode ideer, alt efter aldersklassen. Det er godt at medbringe et sæt skiftetøj til børn, hvis nu de lige hopper i en mudderpøl. Vi leger os til de gode billeder, og for forældre som måske ikke er så glade for det med et kamera, virker denne fotografering rigtigt godt. 

Hjemme ved dig: For især små eller generte børn, er dette en tryg og behagelig fotografering. Jeg følger barnet/børnene rundt og tager billederne imens de leger. Billederne bliver også personlige på en helt anden måde, da jeres hjem jo er udformet efter jeres smag. Det gør intet at der roder lidt, sådan ér det i et børnehjem, jeg skal nok finde det gode sted at lave billederne. 
For forældre er dette også en ustressende måde at få fotograferet den lille på, skifteplads og mad er lige inden for rækkevidde, og jeg kan hurtigt guide jer ift tøjvalg. 

I studiet: Her kan man virkelig arbejde med udtryk, og her er ikke så mange ting for barnet at blive distraheret af. I skal medbringe nogle få stykker legetøj, så skal de store smil nok komme. Det fantastiske ved studiebilleder, er at baggrunden er helt simpel og lyset er altid perfekt, så dit barns øjne står store og skarpe frem. 

Efter fotograferingen 

Cirka en uge efter fotograferingen, får du adgang til et privat galleri, hvor du kan se billederne og i ro og mag udvælge print. Se priser for de forskellige slags under forstørrelser. 
For print op til 30x40cm er levering cirka 1 uge, for resten op til 3 uger.